Linda Kristiansen
ganske radikal
Vi burde klappe i hænderne når en vil starte virksomhed

Jeg synes vi burde klappe i hænderne når en på dagpenge får den fantastiske gode idé at skabe sit eget job. Men som reglerne er i dag så er det bare ikke en rigtig god idé med mindre du er ualmindelig godt gift eller har en ordentlig friværdi i din bolig! Bare se denne artikel: http://epn.dk/samfund/article5234074.ece

Det er ikke muligt at få støtte til selv gode idéer i dag – du skal ofte vise at du kan overleve i to år før en bank eller investor gider snakke med dig… Og det er altså ganske sjældent at selv de bedste ideer giver overskud det første år. Vi har rimelig nemt ved at starte en virksomhed her i DK, men langt langt de fleste lukker inden for det første år – ikke nødvendigvis fordi idéen ikke er god.

Hvis man kunne få 6 måneders støtte på niveau med kontanthjælp-/dagpengeniveau, mod tilgengæld at skulle være i løbende kontakt med et væksthus eller lign. så tror jeg vi ville se flere gode idéer blive levedygtige og på sigt tror jeg vi kunne få flere vækstvirksomheder.

Hvis det blev muligt at starte virksomhed på dagpenge skulle det selvfølgelig kun være 6 måneder og det skulle så fratrækkes dagpengeperioden, så hvis ikke det fungerer så har vedkommende stadig dagpenge i 1½ år – det ville være begrænset udgifter staten ville have i forhold til den løsning, til gengæld tror jeg den kunne betale sig på sigt. 

Jeg vil rigtig gerne høre din mening - skriv en kommentar


3 + 9 =